English Deutsch Forside Gør tekst større Gør tekst mindre Tekststørrelse Print Søg
-
Business College Horsens Business College Horsens
-
Hovedemne grafik
 Handelsøkonom Event Management
 Handelsgymnasiet - hhx
 Hg - Handelsskolens grundforløb
 Hovedforløb
 Specialer
 Elevplan
 Bruxelles 2010
 Fagprøvepris
 www.uddannelsesnaevnet.dk
 Læreplads- og praktikkonsulenter
 Kontaktpersoner
 Link til Kursuscenter
-

Bruxelles 2010

-

Offentlige administrationselever i Bruxelles
Alle kontorelever inden for specialet offentlig administration får i slutningen af deres elevtid mulighed for at deltage i en studierejse til Bruxelles. Studieturen dækker faget ”Den Europæiske Union”, der er en del af elevernes sidste skoleperiode.

I samarbejde med Vejle og Silkeborg Handelsskole har BCH igen i år haft et hold elever  i Bruxelles. Turen i år forløb i uge 10 med afrejse søndag morgen og hjemkomst den efterfølgende torsdag.



Søndag aften ankom vi til hotellet i Bruxelles, hvor der efter indcheckning var mulighed for at få en sen aftensmad og se nærmere på Bruxelles centrum. Mandag fik vi en længere rundvisning i hele Bruxelles. Vi var blandt andet i Atomium, Jubelparken og så de kongelige slotte. 


På billedet nyder eleverne Grand Place, som er en af de smukkeste i Europa.

 

 

Mandag var vi på rundvisning og til foredrag i Europa-Parlamententet. Mens vi var i Bruxelles, mødtes alle politikerne i Strassbourg, så vi hørte i stedet embedsmændende fortælle om deres arbejdsopgaver for parlamentsmedlemmerne.

På billedet sidder vi i den store plenarsal, hvor der er god plads til de 736 medlemmer og tolke til alle landene.

 

 

Tirsdag var fuldt besat med besøg og foredrag om Kommissionen og Regionsudvalget. Vejret var næsten forårsagtigt, og vi fik en god gåtur til Ministerrådets enorme bygning. På billedet står alle deltagerne på turen foran Ministerrådets bygning, hvor det fremgår, at Spanien er formandsland.

Onsdag mødte vi repræsentanter for KL og Region Midts EU-kontor. Det var spændende at høre om deres lobbyarbejde og høre om praktikanternes spændende arbejde i EUs hjerte.

 

Torsdag morgen kom vi hjem med gode oplevelser i kufferten. Vi havde en meget spændende og lærerig tur til Bruxelles. Formålet var at give eleverne en større forståelse for EU i praksis og for sammenhængen mellem de mange instanser. Dette  lykkedes til fulde, og der er derfor grundlag for fortsat at arrangere studieture til Bruxelles for de offentlige elever.

På billedet venter Selvia, Amela Merete og Mads på deres mad på en hyggelig restaurant. Alle fire er elever i Horsens Kommune.

 

 

 


Skybrud.dk a/s -