Fredag i uge 40 sluttede 27 elever fra 9. klasserne fra Rask Mølle, Hedensted, Vestbyskolen og Søndermarksskolen deres Brobygningsuge af, med et besøg i Sparkz i Bytorv Horsens.
Ejeren af butikken Charlotte Laugesen, fortalte meget engageret om det at blive udlært i butik, det daglige arbejde og at være ejer af sin egen butik.
Eleverne hørte bl.a. om, hvordan hun som butiksejer, gerne vil have de søger om et job (ikke tyggegummi, komme ind alene og ikke med sine venner på slæb og selvfølgelige have en skriftlig ansøgning med), og en del om, hvordan man skal være som menneske, når man arbejder med kunderne. Og at service selvfølgelig er det allervigtigste!
Besøget sluttede med, at alle gik en tur rundt i butikken og havde mulighed for at stille de sidste spørgsmål.
Alt i alt et super besøg hos en meget engageret indehaver af Sparkz i Horsens og Vejle.
|