Nyt spændende samarbejde mellem Hg-business og kollegaskoler i Europa.
Oplevelser, venskaber og læring på tværs af grænser. Sådan er nøgleordene for ”Youthopia – Chances for students in Europe”. Det er et projekt, der skal klæde unge på til fremtidens Europa – at den perfekte uddannelse måske er i Horsens eller Stockholm og det perfekte job i Berlin.
I løbet af to år får eleverne et tæt samarbejde med andre elever rundt omkring i Europa. De sker bl.a. gennem fælles opgaver, fælles aktiviteter, udveksling og studierejser. Alt sammen giver et fantastisk internationalt indspark til den daglige undervisning.
I maj måned er Business College Horsens vært for det første store fællesarrangement. Her kommer der et stort antal elever og lærere fra de øvrige deltagende lande.
Projektet er støttet af EU og har, foruden Horsens, deltagere fra Belgien, Tyskland, Tyrkiet og Sverige. |