Der er spændende muligheder for jer unge, som ønsker at tage en dansk uddannelse i andet land.
På Business College Horsens har du mulighed for starte din praktiske erhvervsuddannelse i udlandet, når du har gennemført enten en HG2 eller HHX.
Business College Horsens samarbejde vi med PIU (praktik i udlandet), som giver dig gode muligheder for en praktikplads med løn indenfor områderne butik, handel eller kontor. Et praktikophold varer normalt 1 år med mulighed for en forlængelse til 2 år. Du har derfor mulighed for at færdiggøre hele din danske uddannelse i udlandet.
Der er flere gode grunde til at vælge et praktikophold i udlandet efter handelsskoleeksamen:
- Sproglige kompetencer
- Internationale kompetencer
- Personlige kompetencer
Kompetencer der lægges stor vægt på i dit videre karriereforløb.
Vi har gennem årene sendt mange elever til en praktikplads i både Tyskland og England. Sammen med PIU’s sekretariat i Silkeborg har vi et formaliseret samarbejde med disse 2 lande, og det betyder en god tryghed for dig.
PIU har opbygget et stort netværk af virksomheder indenfor mange forskellige brancher i fordelt i hele Tyskland og England. BMW i München er bare en af de store virksomheder, der ansætter mange danske elever.
Når du er med i PIU ordningen er du også berettiget til økonomisk støtte fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion). En støtte på op til kr. 25.000,- pr. kalenderår. Støtten gives til dækning af udgifter f.eks. husleje, ansættelsesrejse m.v.. Du får selvfølgelige løn fra virksomheden under dit ophold.
Ønsker du at tage en dansk uddannelse i et andet land end Tyskland eller England, er der også mulighed for det – også med støtte fra AER.
Kontakt Business College Horsens, hvis du vil høre mere om dine muligheder, og se omtalen af 2 elevers uddannelsesophold i udlandet, på skolens hjemmeside www.bchorsens.dk. |