Mandag morgen d. 23.2. stod 45 forfrosne og forventningsfulde hh3elever samt 3 lærere på parkeringspladsen foran BCH og ventede på afgang mod Berlin. Bussen kom og vi kom afsted. Vi nåede Berlin kl. 17.30 og blev indlogeret på et - efter chaufførens udsagn- typisk ungdomshotel. Kort efter værelsesfordelingen tog vi i samlet flok afsted mod Potsdammer Platz, hvor vi fik et tiltrængt aftensmåltid. Herefter begav vi os til fod forbi Brandenburger Tor mm. og kom over til den tyske Rigsdag, hvor vi var så heldige, at der ingen kø var. Vi kom derfor lige ind og kunne tage turen til fods på ad rampen rundt i en meget høje kuppel. For enkelte elever og en enkelt lærer blev det også lidt for højt, så vi vendte om undervejs. Det var en stor oplevelse at se ud over byen i aftenens mørke. Efter dette begav vi os forbi Brandenburger Tor og det meget fornemme Hotel Adlon og tog tilbage til hotellet med S-bahn. Vel hjemme kunne eleverne så hygge sig og dyrke det sociale samvær. |