Så mødes de atter – de fem skoler, som deltager i EU-projektet MarCoB (Marketing and Consumer Behaviour). BCH - Business College Horsens har de sidste tre år arbejdet sammen med lærere og elever fra fire andre europæiske skoler om kortlægning af unges forbrugsvaner, produktudvikling henvendt til unge mennesker samt markedsføring af vore respektive byer (Hamborg, Napoli, Göteborg, Rovaniemi og Horsens).
Projektet afsluttes i denne uge med præsentationer, erfaringsudveksling og evaluering – samt et brag af en fest i Hamborg. Det var også her, det hele begyndte for godt tre år siden.
På BCH har to internationale klasser deltaget i projektet og dermed besøgt de andre deltagende skoler i netværket. |