Fra ide til virkelig jobportal Unge i Horsens vil i løbet af efteråret kunne finde ledige jobs i Horsens og omegn via en ny jobportal, som nogle af eleverne fra Young Enterprise har taget initiativet til. Når portalen er helt færdig, kan du se den på www.job4u.dk.
Køb accessories fra Thailand I efteråret åbner to elever fra Young Enterprise deres egen netbutik, hvor man kan blandt andet kan købe tørklæder og pynteting til hjemmet fra Thailand.
Mange timers arbejde Det er frivilligt at deltage i Young Enterprise, og eleverne har brugt mange aftener og weekender på at gøre deres idéer til virkelighed. BCH har to lærere, der hjælper eleverne med at idéudvikle og markedsføre deres produkter.
Eleverne har i løbet af det seneste år deltaget i messer og konkurrencer med elever fra hele Danmark og Europa. Her har de præsenteret deres idéer og produkter, fået inspiration med hjem og fået en masse oplevelser.
Young Enterprise Young Enterprise er en organisation, der hjælper unge under uddannelse med at etablere og drive en virksomhed. Læs mere på www.ye.dk
Cambridge eksamen De elever, som er tilmeldt Young Enterprise, får også mulighed for at deltage i Cambridge Eksamen, som udbydes af University of Cambridge til alle elever i Europa. Til Cambridge Eksamen får eleverne en opgave, hvor de skal inddrage de erfaringer, de har gjort sig i løbet af den tid de har arbejdet med Young Enterprise. Når de har bestået eksamen får de et diplom fra University of Cambridge.
|