English Deutsch Forside Gør tekst større Gør tekst mindre Tekststørrelse Print Søg
-
Business College Horsens Business College Horsens
-
Hovedemne grafik
 Brobygning på BCH
 Projekt frivillig
 Elevrådet
 Arrangementer
 Mediatek
 Vejledningscentret BCH
 Guideskolen
 Sportscollege
 Internationalisering
 Young Enterprise
 Partnerskab med erhvervslivet (PME)
 Kontaktlærerordningen
 Nyttige links
 Praktikkontoret
 Ledige praktikpladser
 Kantinen
 Brug af pc i undervisningen
-

Studievejledning

-

Start på Business College Horsens

I studievejledningen er der to vejledere, der primært tager sig af at orientere kommende elever om de to ungdomsuddannelser på BCH.

- Maria L. Østergaard er studievejleder for Handelsgymnasiet mlo@bchorsens.dk - Lisbeth Mulvad er studievejleder for HG, Handelsskolens Grunduddannelse lmu@bchorsens.dk

Du kan henvende dig til dem, hvis du gerne vil høre nærmere om uddannelserne, og hvad de forskellige studieretninger/profiler på hhv. handelsgymnasiet og Hg efterfølgende kan bruges til.



I januar måned holder vi Åbent hus for elever og forældre, der er interesserede i at høre mere om mulighederne for en ungdomsuddannelse på Horsens Handelsskole. Der er orientering om de forskellige studieretninger vi udbyder, vores profilfag og hvad det vil sige at tage studentereksamen eller en Hg på Horsens Handelsskole.
Hold øje med annoncer i de lokale aviser for at se det nøjagtige tidspunkt.

Ved Åbent Hus arrangementer deltager skolens elever og de fortæller gerne om, hvordan det er at gå på handelsskole

Kontaktlærere

Mens man er elev på BCH, er det ens kontaktlærer man taler med om uddannelsen og de emner, der kan være aktuelle omkring dagligdagen på skolen.
Studievejlederne kan sammen med kontaktlæreren være behjælpelige med fx at henvise til skolens psykolog til en mentor eller andre fagpersoner.

Åbent Hus på eud

Netværk

Studievejledningen er bindeleddet til henholdsvis Ungdommens Uddannelsesvejledning og til Studievalg Syd, der således har mange kontakter til vejledere i både folkeskolen, på andre ungdomsuddannelser og på de videregående uddannelser.

 

Elever på eud bemander en bod, der med billeder og tekst illustrerer de muligheder, der foreligger, hvis man er interesseret i en erhvervsuddannelse.

Kombinationsforløb med produktionsskolerne
Hg, Handelsskolens Grundforløb har en aftale med produktionsskolerne om et samarbejde, hvor man kan få mulighed for

- at være tilknyttet HG, men gå på en produktionsskole i et stykke tid
- at gå på produktionsskolen, men prøve at følge undervisningen på BCH et stykke tid.

Hvis du vil høre mere om kombinationsforløbene, skal du henvende dig på én af produktionsskolerne i eller omkring Horsens eller til studievejleder Lisbeth Mulvad lmu@bchorsens.dk


Kollektiv vejledning
Den primære opgave i min funktion er, at gøre eleverne på Handelsgymnasiet opmærksomme på de mange muligheder, der er for videregående uddannelse og hjælpe dem til at træffe et kvalificeret valg.

Derudover formidler jeg information til eleverne om de mange muligheder, der er for at komme til forskellige arrangementer på Universiteterne og Handelshøjskolerne m.fl.

Kollektiv vejleder Ole Reinholdt Jensen


Aktiviteter for afgangselever
Endelig arrangeres der aktiviteter her på skolen som f.eks. karrierevalg, uddannelseskaravanen og udslusningsarrangementer, hvor vore elever kan møde gamle elever som er i gang med en videregående uddannelse.

 

Studievalg Østjylland er et af syv vejledningscentre, som du finder flere steder i Danmark. Her møder du vejledere, som kan give dig vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv i hele Danmark. Læs mere om Studievalg Østjylland nedenfor.

Hos Studievalg Østjylland kan du få svar på spørgsmål om videregående uddannelse. BCH har en fast vejleder, som kommer på Handelsgymnasiet flere gange i løbet af skoleåret. Skolens vejleder hedder Benny Mølgaard. Han holder oplæg på skolen og har træffetid, som du kan booke på www.studievalgweb.dk. Træffetiden foregår på Nytorv.

På www.studievalgweb.dk kan du også tilmelde dig Studievalgs mailservice og derigennem få tilsendt information om f.eks. ændringer i ansøgningsfrister og adgangskrav. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Benny Mølgaard via mail: bmg@studievalg.dk

 

Brobygningsarrangement for  elever på BCH
Den kollektive vejleder orienterer om arrangementer for elever på Handelsgymnasiet og Hg på f.eks. Århus universitet, Syddansk Universitet og Erhvervsakademierne. Her kan eleverne komme på en videregående uddannelse i 2-3 dage for at prøve, hvordan det er at være studerende.

Karrierevalg
Hvert år er der Karrierevalg for de kommende studenter på ungdomsuddannelserne i Horsens. På Karrierevalg kommer der studerende/vejledere fra de fleste videregående uddannelser,  politiet og militæret m.fl. for at give eleverne mulighed for at høre om netop deres drømmeuddannelse og få svar på deres spørgsmål

Uddannelseskaravanen
Uddannelseskaravanen består af repræsentanter fra nogle større danske virksomheder, der rejser rundt til ungdomsuddannelsesstederne i Danmark, for at fortælle om mulighederne for at komme i praktik i deres virksomhed. Derudover er de kortere videregående uddannelser, politi og militær også repræsenteret. Dette arrangement er for afgangselever på Handelsgymnasiet og hg.

U-days i Århus
I starten af marts måned afholder de videregående uddannelser i Århus åbent hus. Den kollektive vejleder arrangerer fælles buskørsel for afgangseleverne, så de kan opleve uddannelsesstedernes kultur, møde studerende og få svar på spørgsmål.

Skybrud.dk a/s -