”Jeg glæder mig til at læse den færdige undersøgelsesrapport. Specielt glæder jeg mig til at læse mere om, hvad vores elever generelt vil bruge en HHX til. Giver HHX dem de forventede studiekompetencer, så de kan gå videre til drømmestudiet efter studentereksamen? Oplever de en reel valgmulighed mellem erhvervs- og studiesporet? Og er eleverne, når de vælger en HHX, bevidste om dette dobbelte perspektiv?,” siger Hanne Steenberg.
HHX er en succeshistorie Birgitte Simonsen og Arnt Louw Vestergaard, som arbejder med forskningsprojektet, siger, at HHX er en succeshistorie, når det handler om elevernes forventninger til, at de skal kunne bruge deres gymnasieuddannelse til noget og deres oplevelser af at gå på handelsgymnasiet. ”Handelsgymnasiets ry som en direkte anvendelig og en fagligt interessant uddannelse er vigtige parametre for de unge, der vælger HHX som deres gymnasieuddannelse,” siger de to forskere.
Projektets formål Formålet med forskningsprojektet ”Læringsmiljø på hhx – kvaliteter og udfordringer” er blandt andet at afdække
- hvilke interesser og forestillinger HHX-eleverne kommer til uddannelsen med
- hvilke grunde der har fået dem til at søge HHX
- hvorfor de bliver på uddannelsen
- hvad de gerne vil bruge HHX til.
Projektet forventes afsluttet sidst i 2010. Det gennemføres i samarbejde mellem Danske Erhvervsskoler, Foreningen af Unge Handelsmandsuddannelser (FUHU), Center for Ungdomsforskning (CEFU) og støttes af Undervisningsministeriet.
|