Martin Kjærsgaard fra HH3 ØB vandt over sine 60 holdkammerater, da de i valgfaget Finansiering deltog i Børsens Aktiespil. Det udløste en præmie på 500 kroner fra Børsens Aktiespil.
”Vi fik hver 250.000 fiktive kroner, som vi skulle investere. Jeg spredte mine investeringer over mange forskellige aktier. Da mine aktier i NeuroSearch steg med over 100 procent den sidste dag spillet kørte, endte jeg med at vinde og sluttede med 322.000 kroner på min fiktive konto,” siger Martin.
Han havde sammen med de andre elever på finansieringsholdet været til foredrag om aktiehandel i Sydbank.
|