Business College Horsens
 


Om skolen

Velkommen til Business College Horsens
Skolens mission er at skabe kompetenceudvikling og lyst til livslang læring.
Vores vision er, at alle udvikler sig og får kompetencer, som vil skabe udvikling i erhvervslivet.

Vi tilbyder uddannelser og kurser:

  • til unge og voksne, der vil tage en højere handelseksamen (HHX) eller en merkantil erhvervsuddannelse (EUD)
  • til medarbejdere i erhvervslivet og til arbejdssøgende, der vil kvalificere sig til fremtidens krav i en global økonomi.

Alle aktiviteter foregår i et levende miljø med fokus på den enkeltes behov og muligheder.

Et vue over det åbne område ved Mediateket

Skolen har formuleret et værdigrundlag, der udstikker nogle centrale, overordnede værdier for de kulturer, der ønskes udviklet i de enkelte afdelinger.
Vi fastholder hermed fokus på skolens erhvervsrettede profil, på en værdsættende adfærd og på et udviklende samarbejde både internt og eksternt.

”Den der siger, det ikke kan lade sig gøre, skal lade være med at afbryde den, der er i gang med det” (citat fra skolens værdigrundlag).

Jeg håber, at skolens hjemmeside afspejler denne tilgang!

Med venlig hilsen

Hans Werner Jacobsen 
direktør

 

Den første du møder i skolens reception er Else Jørgensen

Skulptur
Går man som elev, medarbejder eller gæst gennem hovedindgangen på skolen mødes man af et spændende kunstværk.

Lige indenfor hovedindgangen blev der nemlig den 28. oktober 2005 afsløret en skulptur ved navn: "You never walk alone".

Kunstneren Claus Fisker-Andersen forestiller sig vore elever, som unge, der netop ikke vil gå alene, men blive stærke i et frugtbart samarbejde med andre.

Inspirationen til skulpturen har kunstneren fået gennem mange samtaler med bl.a. skolens kunstudvalg.

"Never walk alone"


Print fra www.horsenshs.dk d. 05. februar 2012.
Business College Horsens . Stadionsvej 2 . 8700 Horsens . Tlf 7625 1300